Hedebølge

Ved temperaturer over 33°C stiger risikoen for hedeslag betragteligt.

Hedebølge

Under hedebølge er der risiko for, at mennesker udvikler hedeslag. Hedebølge er, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 28 grader.

Målet med indsatsen

Kommunens medarbejdere skal forebygge hedeslag og dehydrering hos borgere, der er i kommunens varetægt. Personalet skal sørge for, at borgeren/beboeren drikker rigeligt, selvom pågældende ikke føler tørst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gange så meget, som man plejer pr. dag under stærk varme.

Handlinger

  • Sørg for at drikke rigeligt
  • Hold kroppen afkølet – hjælp beboerne med at have let tøj på
  • Sørg for køligt indeklima
  • Sørg for at give ekstra opmærksomhed på de personer, som kræver rigeligt at drikke, og som ikke kan sørge for dette selv
  • Spis gerne chips/saltstænger for at undgå dehydrering
  • Skab skygge udendørs
  • Undgå overanstrengelse
  • Vurder om det er nødvendigt med ekstra besøg hos borger

Alle medarbejdere skal have skærpet opmærksomhed på indtagelse af væske (vand). Dette gælder både for personale og borgere i alle aldre.

Sundhedspersonale skal være opmærksom på opbevaring af medicin, da visse præparater ikke tåler høje temperaturer.

Ledelsen orienterer medarbejderne om eventuelle ændrede arbejdsgange og retningslinjer og aktiverer relevante indsatsplaner. Ressourcebehovet vurderes, og ledelsen indkalder eventuelt ekstra personale til at varetage ekstra plejebehov.

Fremmed assistance

Følg DMI varslinger omkring hedebølge.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside - www.sst.dk – findes informationsmateriale med gode råd om adfærd under en hedebølge.

 

 

Monsido - statistik